søndag den 8. juli 2012

7-7-12. En lille tur på fjorden.

Lørdag morgen så det ikke ud til at vejret ville blive det bedste, men Aksel og undertegnet havde besluttet at det var tid til af få lidt vand under kølen på vores Seabirds. Så kl 12 mødtes vi ved Kleppen. Aksel og Laila ankom med 2 Seabirds på taget af den lille Polo. Sku et pænt syn. Laila ville gerne ud og prøve lidt havkajak. Må sige at det gik ret så flot, når man tænker på det var første gang hun sad i en kajak.


2 North Sea's og 1 Expedetion

Havde taget min nyerhervet pind eller stick med. Eller hva man nu kalder det. Men en grønlænder pagaj i ren carbon. En X3M pagaj fra Kajakgaarden. Og nu skulle den afprøves. Må sige det er en mega lækker pagaj. Ligger godt i hænderne og vejer ingenting og i en meget flot udførsel. 

Vi padlede mod Humlum i en passende tempo. Laila fulgte godt med og lidt før Humlum blev vi enig om det var tid til kaffe og for mit vedkommende en smøg. Øhhh og her lavede jeg så lidt en mindre elegant udstigning af min kajak. Så fik lige målt vand temperaturen. Og den er helt ok :-)
Altid go med en gang cowboykaffe

På tilbagevejen kom solen og temperaturen steg og sveden kom frem på panden. Må sige jeg bliver mere og mere glad for min North Sea. En lækker kajak som man bare vokser med. 

Vel tilbage ved Kleppen i høj solskin blev kajakkerne lastet på bilerne og det var tid til en sodavand.
 
Nåede lige hjem og så afslutningen på dagens tour etape :-)


lørdag den 19. maj 2012

Kleppen-Humlum Havn og retur

Idag gik turen til Humlum Havn for at se Hans S Kjer ( http://kajaktrip.dk/ ) starte ud på sin færd DK rundt. Der blev samlet en 10-12 kajakker kl 0900 ved Kleppen. Utrolig hva Struer Kajaknet er blevet til på den korte tid den har eksisteret. Skønt at se så mange forskellige kajakker linet op på stranden
Efter at ha fået pakket min go gamle Seabird Expedition, JA skal jo ha tobak og noget at drikke med, satte Aksel og undertegnet ud fra stranden. I sikker forvisning om de andre snart ville følge trop. Så dem nu ikke før vi et stykke uden for Humlum Havn.
Turen derhen foregik med bølgerne skrå ind fra agter. Hmmmm ved ikke lige hva det var for en vejrudsigt metrologerne havde vist i TV'et aftenen før, men passede ihvertfald ikke med det vejr vi havde.








Der blev samling på tropperne så vi i samlet flok kunne sejle ind i Humlum Havn. Hans havde valgt Søsportsdagen til sin afgang, så der var masser af Aktiviteter .

Der blev snakket meget kajak. Folk ville gerne hører om de forskellige kajakker og grej.
Hans havde sat afgangen til kl 11 og et par minutter over var han afsted. Godt læsset og lidt toptung så det ud til. En del folk valgte at følge Hans godt på vej, så de krydsede over til Venø med ham. Carsten, Aksel og undertegnet valgte at vende snuden mod Kleppen igen.














Turen mod Kleppen foregik i strid modvind og krappe bølger. Kunne godt mærke der mangler at komme lidt km i armene. Men det skal der snart blive rådet bod på.

onsdag den 2. maj 2012

Endelig på vandet igen

Så kom jeg endelig på vandet igen. Arbejde tager altså utrolig meget af ens tid. Plus bøvl med ryggen gjorde jeg var afskåret fra at komme på vandet.
Men det skønne Maj vejr skulle udnyttes, så Aksel og undertegnet ville se om vi stadig havde vores "sø ben".
Tore, Aksel's knægt var med for at prøve sin nye kajak for første gang i saltvand.

Rart at få North Sea'en i baljen. Kan tydlig mærke forskellen fra Expedition og så den nye. North Sea'en har en mega go primær stabilitet. Det samme har Expedition. Den har til og med også en go sekundærstabilitet, hvor man tydlig kan mærke at North Sea'en lader en skulle arbejde mere med kajakken. Expedition er go uanset hvad du byder den. Men ok, erfaringerne med North Sea'en er ikke store endnu. Det skulle gerne komme hen over sommeren.
Blev til en skøn tur med go'e venner. Rart endelig at få lidt saltvand i "håret" igen.

lørdag den 11. februar 2012

Seabird på Facebook.

Undertegnet og Aksel mente at en side på Facebook ville være en go ide. Kunne være lidt skæg hvis man kunne samle SB ejere et sted. Hvor man kunne udveksle ideer og oplevelser osv.
Vi kan findes på nedstående link 

https://www.facebook.com/groups/345563075467799/

tirsdag den 10. januar 2012

Seabird Expedition & Seabird North Sea

Lige Nogle fotos til at sammenligne de 2 modeller. Plus min aller første kajak, En Robson Puffin.